For at opnå de mest misundelsesværdige vipper, uden brug at falske vipper, kan jeg komme med et godt og simpelt mascaratrick: Du skal bruge to forskellige mascara.
Først bruger du en mascara der giver volumen. Sørg for vipperne bliver smukt spredt ud, mens du påfører mascaraen. Put gerne to lag på, men sørg for at lagene tørre godt ind imellem. Du må gerne ’zig-zagge’ lidt fra side til side (for at få masser af produkt på vipperne), alt imens du påfører mascaraen.
Når mascaraen er tørret, putter du en længdegivende mascara på. Med denne mascara, skal du også gerne påføre to lag, og endnu engang skal du endelig lade lagene tørre godt ind imellem. Husk på formålet med denne mascara er ikke at kreere volumen men, at give længde. Put lidt ekstra fokus på den yderste tredjedel af vipperne, så du kan forlænge din øjeform og få forførende mandelformede øjne.
To mascaraer jeg kan anbefale til dette lille trick er, Extended Play mascara fra Mac til at få længde og Volumen Million lashes So Couture til at kreere masser af volumen.
Jeg har hermed ikke opfundet den dybe tallerken, men videregivet et godt trick til fyldige vipper. Måske blev livet en smule pænere….. 🙂