Smukke matte læber!

  • HÅR
  • HUD
    • SOLCREME
  • MAKEUP
  • SUNDHED
  • KLUMME
  • FAVORITTER
  • OM ANNE
FØLG MIG
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest

Powder

Powder

Powder

Powder
MAKEUP

Smukke matte læber!


En af de absolut største makeuptrends her i 2016 har været mørkerøde læber – gerne matte. Og det er uden tvivl en trend, der fortsætter ud i 2017. Jeg elsker jo røde læber, og har klart også praktiseret dem mere det sidste halve år, end jeg har gjort længe. Jeg har fået masser af komplimenter – en del efterfulgt af en Noora sammenligning. (Altså kun ift. læbestiften bevares) Og jeg har nærmest gjort det til et mantra at komplimentere kvinder, der kaster sig ud i en smuk rød læbe, fordi jeg finder det simpelthen så dragende. Og til tider modigt.
Det er selvfølgelig oplagt at lave smukke glimmerøjne nytårsaften. Og slet heller ikke kompliceret – jeg har et par gode tips her. Men jeg synes alligevel, jeg vil slå et slag for et par elegante, sexede læber, der virkelig kan løfte et hvert outfit og lyse selv det trætteste ansigt op. Trust me, I know 
Selvfølgelig gælder det om at have nogle gode produkter, men lidt forarbejde i form af pleje, skal altså også have kredit. Dine læber må ikke være tørre! Sørg for at din hud omkring er ensartet. Nogle sværger til en lipprimer…. Det gør jeg mig altså ikke rigtig i, men dermed ikke sagt, at det ikke er en god idé. Bare et trin jeg ikke behøver, når jeg bruger de to produkter, jeg bruger.
For mørkerøde matte læber sværger jeg til denne lipliner og denne læbestift fra MAC. De holder fuldstændig fantastisk. Jeg kan spise og drikke uden, at jeg ender med at ligne en tarvelig version af det oprindelige ønske.
Trinene er enkelte og visualiseret ovenfor. Beskrevet nedenfor.

  • Forbered din læbe. Aftenen før du gerne vil have rød læbestift på, kan du blidt skrubbe din læber med en ren tandbørste, gerne skyllet i lunken vand. Påfør en rigtig god og nærende læbebalm, som du så kan sove med natten over.
  • Sørg for at området omkring munden, inklusiv læbens kant, har fået et let strøg af foundation, så området er helt ensartet. Hvis din hud og læbekant er helt fin, springer du bare dette punkt over.
  • Du kan eventuelt putte en lille smule highligther let på amourbuen, før du begynder at tegne den op. Det kan få overlæbelæben til at syne lidt mere fyldig.
  • Tegn så læben op med en læbeblyant der matcher læbestiften. Faktisk kan du med fordel tegne hele læben op, før du putter læbestiften på. På denne måde holder den meget bedre. Det er det jeg har gjort på trin 4 ovenfor.
  • Et trick til at tegne en mere symmetrisk læbe op er, at du ikke må tegne fra den ene side af læben og hele vejen over til den anden. Du skal ligesom dele læben op i to vertikalt, og tegne fra midten af og ud mod mundvigene. Altså starte ved amourbuen og ud til mundvigen, og så det samme på modsatte side. Det gør, at det simpelthen er nemmere at tegne læben mere ensartet op.
  • Det er altid en god idé lige at rense lidt op med en tynd lille vatpind duppet på lidt rensevand. Bare så læben står knivskarpt. Disse er fantastiske!

Sidst men ikke mindst: Sørg for alt i verden for, at du ikke har læbestift på tænderne. Det eliminerer enhver antydning af fransk elegange. Den bedste måde at undgå læbestift på tænderne, er ved at putte en finger i munden, samle læberne omkring den og trække fingeren ud. Det lyder måske lidt kinky, men fingeren fjerner overskydende læbestift fra læbekanten, og du får læbestift på fingeren fremfor tænderne. Herfra anbefales det, at du gør det uden at få øjenkontakt med nogen ?


Og er du nysgerrig efter hvilken læbestift det er Noora fra SKAM bruger? Så har jeg nemlig fået det at vide, hvilket jo er lidt sjovt. Det er denne her.

(Visited 1.809 times, 1 visits today)

Relateret

29. december, 2016 BY: Anne P 2 COMMENTS
SHARE
LÆS MERE
Anne P

Anne P

Helt igennem menneske med næsten 30 års erfaring i mode og beautybranchen.

2 Comments

  1. Avatar
    Sofie 4 år AGO REPLY

    Hej,
    Umiddelbart linker du udelukkende til modellen af læbestiften og ikke hvad den pågældende farve hedder. Kan du fortælle mig hvad det er for en? Jeg har nemlig længe ledt efter så flot en mørkerød farve!

    • Anne P
      Anne P 4 år AGO REPLY

      Kære Sofie,
      Øv, jeg troede godt, man kunne se navnet. Den hedder Studded Kiss. Er virkelig flot. 🙂 Liplineren hedder Burgundy. Kh. Anne

Tilføj en kommentar Cancel Reply

Neglelak på spray? Glædelig jul...

Mit indlæg # 100, bare babser og George Michael

  • Mest læste

    • Den nemmeste måde at fjerne irriterende neglebånd!Den nemmeste måde at fjerne irriterende neglebånd!
    • 5 gode råd der er dyre IKKE at kende!5 gode råd der er dyre IKKE at kende!
    • De bedste franske apotekerkøb og en ny tilføjelseDe bedste franske apotekerkøb og en ny tilføjelse
    • Et godt trick til falske vipperEt godt trick til falske vipper
    • En ny nordisk spa-perleEn ny nordisk spa-perle
  • Populære tags

    øjenbryn / Økologisk / tørshampoo / Tør hud / tips / Tip / SPF / solcreme / Skønhedstips / Sensitiv hud / rudolph care / rens / Powder / pHFormula / Neglelak / Mascara / makeupråd / makeup / Make-up tasken / Læbestift / Læber / konkurrence / hårtips / hår / hudpleje / hud / Highlighter / Foundation / Bryn / anne p
  • Om Anne P
  • Om Anne P

    Jeg har arbejdet med mode og skønhed siden 1991, og de sidste godt og vel 12 år som skønhedsredaktør på modemagasinet ELLE. Jeg er bukket under fra presset fra en velmenende og sød kollega, og puster liv i Powder igen, da jeg klart bliver gladest af at skrive - skrive om skønhed, Tips & Tricks, refleksioner og røverhistorier - i dette forum om ikke andet.

RELATEREDE

HUD KLUMME De bedste råd jeg kan give til dig med hud…..

MAKEUP Jeg vil gerne bede om en af hver, tak!

MAKEUP Efterårets hotteste makeupfarver

MAKEUP Dette SKAL du huske næste gang, du køber makeup!

MAKEUP Et godt trick til falske vipper

MAKEUP Sådan highlighter du korrekt

Følg mig på Instagram

Følg mig på Instagram
This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Powder
Copyright © 2020 Powder - Anne Pedersen