Min store kærlighed til røde læber startede helt ærligt nok i januar 1995. Det var et par måneder inden, Fransk Vogue udkom med mig på forsiden med knaldrøde læber, og det var nok der, jeg rigtig opdagede, at jeg faktisk godt kunne bære det. (før det troede jeg, at jeg havde for store læber, var for lyshåret og sikkert en masse andre I-landsproblemer – bær over med mig – jeg er også blevet ældre og lidt klogere)
Og jer der forholdsvis ofte læser med her på Powder, har nok også luret, at jeg har en del at sige om selv samme emne, og i dag er ingen undtagelse.
Dog er det blot et pip om nogle virkelig fantastiske nyheder fra Chanel, der bogstaveligt talt godt kunne ende på alles læber….
I dag lancerer de nemlig ’Le Rouge Crayon De Couleur’ som er 12 forskellige farvede læbepenne, der er mega nemme at bruge. At de så ovenikøbet er vildt pæne, gør ikke noget. Overhovedet. Åh, den hverdagsluksus…… og de skal ikke spidses – bare bruges. Formen gør, at det faktisk er muligt at tegne dem ret præcist op, og selvom den ikke har et mat finish, så er det heller ikke ligefrem glossy. De koster 280 dask.
Ps: Tjek lige de der 90’er bryn! Dem er er sluppet ret godt fra alligevel….. 🙂
16.01.17
(Visited 727 times, 1 visits today)