Nu er det ikke første gang, jeg anbefaler en mascara her på Powder, og jeg kan næsten også godt garantere, at det ikke bliver sidste. Men jeg blev bare så imponeret over Tromborgs nye mascara ‘Volumen Mascara Black’, at jeg besluttede mig for at være ligeglad med, hvor lang tid siden det er, jeg sidst skrev om en.
For da jeg først lige blev venner med det noget store børstehoved, så fik jeg altså volumen og længde for alle pengene. 260 kr. for at være præcis. Jeg elsker den. Den er, som så mange andre mascara, ikke sådan rigtig cykel-sikker, hvis jeg skal være helt ærlig, men det er heller ikke min største bekymring.
Og jeg har en rigtig sød kollega, der hedde Emilie, der er allergisk for alverdens mascaraer, og hun har også også testet den, og hun kunne godt tåle den.
Så med den mængde volumen og længde som jeg fik (uden at det ligner falske vipper – aldrig rigtig mit mål med en mascara), ingen ‘drys’ dagen igennem og Emilies ’all clear’, så må jeg altså virkelig give denne mascara top karakter… også selvom den ikke er cykel-sikker (men til gengæld er den Emilie-sikker) 🙂
01.03.2017