Sidste år da jeg var på vej hjem fra en vidunderlig ferie med min familie i Thailand, står jeg om bord på flyveren godt 5-6 timer inde i flyveturen. Du kan roligt regne med, at jeg lignede udskidt æblegrød. Den er en 12 timers flyvetur med to små børn, der bare skal overstås, og der er ingen chance for at jeg duller mig op for sådan en flyvetur.
Da jeg på et tidspunkt står op, og strækker lemmerne, kommer der en kvinde op til mig. Hun vil bare lige sige hej, og fortælle at hun godt kunne huske mig fra, da jeg var model. Og så synes hun da, det kunne være sjovt at vise hendes teenagedatter, hvor anderledes man kan se ud i virkeligheden fremfor på billeder.

Den lader jeg lige stå et øjeblik.

For the record er det mere end 15 år siden, jeg stoppede som model. Det er derfor nok et sikkert bud, hun ikke har set mange modelbilleder af mig de sidste 15-17 år. Og så er der lige et par ting …..

1. Vi er om bord et charterfly, jeg har ikke sovet i alt for mange timer, fordi ungerne hellere vil sove på mig, og jeg insisterer på retten til at ligne lort, når jeg rejser langdistance, hvis det passer mig.
2. Det ville jo utrolig trist, hvis jeg lignede en i 20’erne i en alder af 44 år. Det ville nok mest af alt vidne om en kvinde med meget lidt balance i sig selv. (Her tænker jeg på de kosmetiske indgreb, jeg skulle have fået lavet for at holde fast i 1990’erne – hvilken trist tanke – OG tynde bryn).
3. Nu krydser jeg jo, hvad der krydses kan for, at den gyselige trend der findes for tiden, hvor unge piger tror, de skal ligne noget mellem en avatar, pornostjerne og poptøs for at have et indholdsrigt liv, er fuldstændig forsvundet, inden min datter er stor nok til at registrere det som en aktuel mulighed. Men derudover synes jeg da også, at jeg har et medansvar. Et ansvar for at give hende den rette bagage til at have fornuften til at kunne vurdere, hvad der er virkelighed, og hvad der ikke er. At man ikke kan bøje sig 95 grader bagover som i filmen ’Matrix’– at det er et filmtrick, en god omgang underholdning, der ingen hold har i virkeligheden.
4. Og så er der jo samtidig makeuppens magt. Den er så mega sjov at lege med. Det er bl.a. derfor jeg elsker røde læber en mandag morgen, fordi de læber kan samle mig op fra det beskidte køkkengulv, jeg ellers føler, jeg ligner. Her taler jeg ikke nødvendigvis hele contouring trenden, eller der hvor man vitterligt ændrer ansigtet med tonsvis af makeup, men bare en forholdsvis naturlig hverdagsmakeup. Lidt gør jo også en stor forskel. Nok til, at jeg i hvert fald ikke ligner hverken udskidt æblegrød eller beskidt køkkengulv. I min optik.

08.04.2017