Rens, hvis du har hud

  • HÅR
  • HUD
    • SOLCREME
  • MAKEUP
  • SUNDHED
  • KLUMME
  • FAVORITTER
  • OM ANNE
FØLG MIG
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest

Powder

Powder

Powder

Powder
HUD

Rens, hvis du har hud


Vi har alle fået tudet ørerne fulde med, hvor vigtigt det er at rense vores hud. Rense den ren fra makeup, solcreme, forurening. Rense den, hvis du har den kær.
Og selvom det at fjerne dagens strabadser ikke er et helligt ritual for mig, så er det noget, jeg uden undtagelse gør hver aften. Hvorfor? Fordi jeg kan se en kæmpe forskel på min hud efter, at jeg besluttede mig for, at der aldrig var noget at diskutere ift. om huden skulle renses om aftenen. Uanset hvor træt jeg er, eller hvor lidt makeup jeg potentielt har på. En gang for alle er den beslutning taget. (Jeg kæmper stadig lidt med den endelige beslutning om, at jeg skal ud og løbe en tur f.eks.)
Og da det jo er noget alle med hud kan drage nytte af, tænkte jeg, at det kunne være en idé at fortælle om de allerbedste cleansere, jeg har stødt på (grovsorteret), og den cleanser jeg aldrig kommer til at leve foruden. I min verden er det virkelig et kvalitetsstempel, når jeg bruger penge på et produkt. Fordi jeg jo har tilgang til alverdens vidunderlige produkter, så er det ganske få produkter jeg behøver at bruge penge på.

Micelllarvand er specielt godt til tør og sensitiv hud som min. I micellarvand afdelingen har jeg to jeg er specielt glade for. Den franske ikoniske Bioderma H2O og Dr. Jart+. Pudderdåsernes rensevand altså virkelig god. Jeg har med glæde brugt flere op.

Er du til skum synes jeg faktisk Rudolps Cares er særlig dejlig. Det er oftest hud med lidt tildens til at fedte, der drager nytte af skummende renseprodukter – ikke udelukkende.

Er du til rensebalm er disse to særlig vidunderlige: Cliniques ’Take the day off Cleansing Balm’ og Estee Lauders Advanced Night Micro Cleansing Balm. Det føles skønt at massere disse fede balms ind i huden, og når der så tilføjes en lille smule vand udvikler de sig til en rensende olie.

I rensemælk afdelingen, hvor jeg faktisk også befinder mig ganske godt, er jeg simpelthen pjattet med Avénes Gentle Milk cleanser. Comfort Zones Comfort Zone Essential Cleansing Milk er virkelig også dejlig, og dufter virkelig skønt.

Tromborgs Cleansing Oil er god, hvis olie er din foretrukne fremgangsmåde at rense af på. Bobbi Browns er også meget populær, ved jeg, men olie er ikke rigtig det jeg helst tyer til, så hellere end at anbefale en masse, holder jeg mig til disse. 🙂

Men mit all-time favorit renseprodukt, har jeg faktisk skrevet om på bloggen før. Det er altså noget af et vidunderprodukt i min optik. Det er pHformulas E.X.F.O. cleanse. Man skal have noget professionel rådgivning ift. disse produkter, så derfor er den svær at finde på nettet – men hvis du vil prøve denne vidunderlige rensegel, der også fungerer som mild exfolierende produkt og en beroligende ansigtsmaske.
Du kan finde pHformula forhandlere her.

Og så skal jeg lige afslutningsvis da tilføje, at der jo er viiiildt mange flere gode cleansere, og det vigtigste er klart at du får renset af efterfulgt med noget nærende hudpleje. Og med denne tid vi går i møde, så husk for alt i verden i solcreme. Her taler jeg altså ikke ud fra et forfængeligheds synspunkt – men rent helbredsmæssigt. Danmark er det land med flest diagnosticerede tilfælde af hudkræft, og selvom vi er forholdsvis gode, til at få smurt os ind på solferien, så undervurderer vi virkelig den daglige sol her hjemme. Husk det nu. Det er for farligt at lade være.

10.04.2017

(Visited 1.695 times, 1 visits today)

Relateret

10. april, 2017 BY: Anne P 5 COMMENTS
SHARE
LÆS MERE

Anne P

Helt igennem menneske med næsten 30 års erfaring i mode og beautybranchen.

5 Comments

  1. Mia 5 år AGO REPLY

    Kære Anne,
    Tak for en god guide. Er det nok bare at rense sin hud om aftenen med Bioderma H20, eller skal den suppleres med andre produkter?
    Mvh.
    Mia

    • Anne P 5 år AGO REPLY

      Kære Mia,
      Selv tak da. Tak fordi du læste med.
      Der er ret delte meninger, om Biodermas H2O vand er nok. Det kommer nok også lidt an på, hvor meget makeup du bruger + solcreme – cykler på igennem byen, eller har du 2 min på arbejde osv. H2O renser ikke dybt. Men jeg tror dog heller ikke på, at huden skal renses helt fuldstændig i bund hver dag. Det synes i hvert fald ligesom at strippe huden for meget til min smag.
      Måske kunne en idé måske være at rense af med H2O hver aften, og så et par gange om ugen rense efter med, hvad enten du foretrækker.
      Personligt renser jeg af med en micellaire vand hver aften efterfulgt af pHformulas E.X.F.O. cleanser.
      Sidstnævnte bruger jeg også om morgenen.
      Jeg ved, at den kyndige Anette K. Poulsen fra Beautyspace ikke tror på for meget rens heller…. men mit bedste råd er nok også at mærke efter, og se på din hud.
      Håber du kan bruge svaret bare lidt…. (lidt lige som en vejrudsigt jo….)
      Kh.
      Ap

      • Mia 5 år AGO REPLY

        Tusind tak for udførligt svar og en god blog!
        /Mia

  2. Puk Sofie Lebek 5 år AGO REPLY

    Hej?
    Tak for blokken her. Hvad bygges det med rensemousse og fedtet hud på?
    Tak fra P

    • Anne P 5 år AGO REPLY

      Kære du, intet hardcore videnskabeligt, men ud fra den viden at skummende produkter stripper huden fra mere fedtstof end ikke skummende produkter. Derfor oftest bedre til fedtet hud end tør hud. 🙂
      Kh. Anne

Tilføj en kommentar Cancel Reply

Retten til at ligne udskidt æblegrød

Magisk pudder, færre bumser eller mere champagne - tak!

  • Mest læste

    • 5 gode råd der er dyre IKKE at kende!5 gode råd der er dyre IKKE at kende!
    • Den nemmeste måde at fjerne irriterende neglebånd!Den nemmeste måde at fjerne irriterende neglebånd!
    • De bedste franske apotekerkøb og en ny tilføjelseDe bedste franske apotekerkøb og en ny tilføjelse
    • Genialt produkt til (Anne)pandehårGenialt produkt til (Anne)pandehår
    • En must-have creme fra det franske apotek!En must-have creme fra det franske apotek!
  • Populære tags

    øjenbryn / Økologisk / tørshampoo / Tør hud / tips / Tip / SPF / solcreme / Skønhedstips / Sensitiv hud / rudolph care / rens / Powder / pHFormula / Neglelak / Mascara / makeupråd / makeup / Make-up tasken / Læbestift / Læber / konkurrence / hårtips / hår / hudpleje / hud / Highlighter / Foundation / Bryn / anne p
  • Om Anne P
  • Om Anne P

    Jeg har arbejdet med mode og skønhed siden 1991, og de sidste godt og vel 12 år som skønhedsredaktør på modemagasinet ELLE. Jeg er bukket under fra presset fra en velmenende og sød kollega, og puster liv i Powder igen, da jeg klart bliver gladest af at skrive - skrive om skønhed, Tips & Tricks, refleksioner og røverhistorier - i dette forum om ikke andet.

RELATEREDE

BEAUTY TALK Hvad jeg skal på søndag, og hvorfor jeg står op kl. 05.57

HUD 5 kropsolier der giver gylden sommerhud

A.P. TESTER Spa-behandlingen til, når du skal helt ned i gear!

MAKEUP 3 hurtige om bryn

HÅR Et mærkeligt men genialt råd!

HUD Maskerne der redder min hud

Følg mig på Instagram

Følg mig på Instagram
This error message is only visible to WordPress admins
There has been a problem with your Instagram Feed.
Error: No posts found.
Powder
Copyright © 2020 Powder - Anne Pedersen