For et par måneder siden fik min søde kollega Malou sin vilje. Hun har nemlig i flere år, bedt mig skrive en klumme i ELLE, og lige pludselig passede handsken. Jeg kunne overskue det, og kunne pludselig godt se en fidus i det. Her er min første klumme nogensinde. Så blev jeg klummeskribent. Tjuhaj!
Jeg er ret så frankofil, men indrømmet: Jeg er endnu mere anglofil. Her taler vi ene og alene om efterladenskaber fra mine 11 år som model i den britiske hovedstad, hvor beans on toast, stiff upper lip, Fawlty Towers og den engelske countryside har sneget sig så langt ind i mine knogler, at jeg næsten billiger konceptet med gulvtæppe på badeværelset. Hold fast i næsten. For om end de engelske øboere har nogle virkeligt mærkelige vaner, så har jeg formået at suge det til mig, som giver rigtig god mening for mig.
Pimms om foråret og deres sarkastiske humor giver fantastisk mening. Filmen Fornuft og følelse, Shakespeare og Queen ligeså. Og så i en helt særlig lomme af minder, prentet ind, især i min dufthukommelse, ligger Jo Malone. Det ærkebritiske duftunivers, der excellerer udi god smag med verdens bedste værtindegaver i form af vanvittigt forførende dufte. En mindelomme kreeret ud af ren og skær beundring, for mærket har forført mig, lige siden jeg gik forbi den første butik i Chelsea i midt-1990’erne.
Jeg husker, jeg syntes, at det var meget eksklusivt, smagfuldt og lidt dyrt. I bund og grund var og er det dog ikke tilnærmelsesvis så dyrt, som det ser eksklusivt ud. For hele Jo Malone-oplevelsen begynder uden tvivl ved indpakningen af produkterne (medmindre du har fået en privat konsultation, hvor netop din duft er blevet kreeret). Der findes meget klare retningslinjer for, hvad der er korrekt ’Jo Malone-indpakning’, hvilket er en stor del af oplevelsen. Det er den cremefarvede æske i kvalitetstykt pap med en elegant sort kant og tykt sort bånd, der bogstaveligt talt binder en sløjfe på universet. Og er du, som jeg, glad for at blive visuelt stimuleret, så er det næsten også halvdelen af oplevelsen.
Gaveæskerne må, som duften, gerne stå fremme. Der er ikke det middagsselskab, hvor jeg ikke gerne ville både modtage eller give et duftlys eller sæber fra Jo Malone. Nu har de endelig etableret sig i København, og vidste jeg, at jeg ville modtage Jo Malone i værtindegave, når jeg holdt et middagsselskab, holdt jeg det muligvis oftere. Jeg er ikke grådig. Bare ærlig.
Og det er faktisk også en af de ting, jeg har taget med mig tilbage til Danmark fra Storbritannien: ærligheden. Fordi så længe den pakkes høfligt ind, og det kan man jo om noget i det engelske sprog, så kan man være forfriskende og overraskende åben. Ud over mine Jo Malone-tilbøjeligheder, så er det vel i virkeligheden nok det, jeg sætter allermest pris på ved UK. Dét og Lady Grey-te. Med mælk. Please.
Ps: Min duft favorit er en kombination af ‘Lime, Basil & Mandarin’ og ‘Myrrh & Tonka’. Jeg er særligt vildt med klassikeren, som er den første – men kombinationen af disse to er virkelig fantastisk!!)
08.08.2017
Anne! En virkelig velskrevet klumme, der er interessant at læse. Du fletter egne personlige minder og oplevelsen af britisk smag og kultur sammen omkring Jo Malone-konceptet, og resultatet er elegant og går op i en højere enhed.
Hun havde ret, din kollega Malou.
Hvor er du sød, Eva. SÅ dejligt, at du giver dig tid til at skrive det fine kompliment. Tak 🙂