Jeg er med på, at vi skal se sandheden i øjnene. Jeg har f.eks. ikke kraftigt hår med smukt naturfald som Gisele. Jeg har heller ikke en talje som Helena Christensen. Men sådan er det. Så har jeg noget andet. Eller noget.
Jeg er faktisk ret velsignet ift. kindben. Jeg har den der forholdsvis nordiske knoglestruktur, med ganske fremtrædne kindben og så ved jeg, hvordan jeg snyder. Snyder til at kreere illusionen om endnu mere kindben.
Jeg har på et tidspunkt lavet en ret udførlig guide til hvor du skal putte din highlighter, som du kan lure her, hvis du har lyst. Men jeg har fundet en fantastisk cremet highlighter, der virkelig gør kunsten at snyde sig frem
til yderligere markante kindben til en leg. Og det vidunderlige ved en cremet en af slagsen, fremfor en af pudder er, hvordan den kan smelte mere ind i huden, og se endnu mere naturlig ud.
Mine kindbens nye bedste ven hedder ’Liquid Glow Highlighter’ og er fra Anastasia Beverly Hills. Hun (Anastasia) er mest af alt kendt for at kunne noget magisk med øjenbryn, men hun har altså også fat i den lange tråd i forhold til teint.
Og et ekstra lille bonustip – put en lille bitte smule i din ansigtscreme eller foundation (bare i hånden) og så får man altså den smukkeste antydning af glød. Men hold igen – med mindre målet er at udkonkurrere diskokuglen. 😉
29.11.2017