Godt nytår folkes!
Jeg tillod mig at holde lidt juleferie – hold nu op, det var rart. Hverdagen er igen i fuld gang, og jeg tænkte lige, jeg ville tippe om en af de vildeste highlightere, jeg nogensinde har prøvet. Jeg havde den bl.a. på nytårsaften, og fik flere komplimenter. Den er ikke ny som så, men hvor den ikke brillerer i nyhedsværdi, brillerer den på kindbenet!
Den er fra Huda Beauty, amerikansk Dubai-baseret makeupartist, der ikke just slår slag for det naturlige look, hvis jeg skal være helt ærlig. Men heldigvis styrer vi jo selv helt, hvor meget vi putter i ansigtet.
Jeg havde en ret naturlig makeup på, men havde skruet op for shinen, og diskokuglen fik kamp til stregen! Og skulle du kunne lide sådan noget, så må jeg altså sige, du skal tage at prøve Huda Beauty Highlight Pink palet. (Der findes også en Gold version til lidt mørkere teint end min)
Der er fire nuancer: En shine base/prep (Capri), en seriøst shine (Santorini), en til under kindbenet (Azores) og en blush (Ibiza). Jeg bruger ikke altid alle fire – måske bliver blushen lidt for meget til mig de fleste dage, men der ud over: HOLD OP den er flot!!! Men alt med måde – for man kan virkelig få for meget på (til min skandinaviske smag, anyways)
PS: Den gyldne er også vidunderlig i øjenkrogen og på amorbuen, men for at det ikke bliver for meget til hverdag, dupper jeg gerne lige lidt efter med fingeren.
03.01.2018