Jeg deltog i et beautyseminar i går. Et seminar, hvor jeg og rigtig mange andre kvinder kunne blive klogere på den målgruppe, vi på bedste vis prøver at nå via vores jobs. Om det er cremeproducenten, magasin-mageren eller PR-kvinden, så er det i virkeligheden vores fineste job at blive kloge på kvinder (og deres shoppe-gen).
Men to ting blev særligt med mig. To ting rørte mig, og fik jeg lyst til at skrive dette blogindlæg.
Der blev nemlig vist en video fra hudplejemærket Dove, som jo virkelig har gjort det til deres mission at styrke kvinders selvtillid og selvværd. Og budskabet var så klart – vi mødre skal ikke slå os selv så hårdt i hovedet over vores udseende, eller ting vi ville ønske så anderledes ud, at vores døtre kan høre det. Faktisk skal vi slet ikke slå os selv i hovedet.

Ville du ikke blive ked af det, hvis din datter, eller kommende datter hadede hendes udseende, fordi hun havde hørt dig, kritisere dit eget flere gange? Ville du ikke tænke, at hun da var perfekt, som hun var, og mere end noget andet, være taknemlig for, at hun var sund og rask og et kick-ass menneske? Sådan tænker jeg, da om min datter. Hun er dog også kun 4 år, og besidder den Pippi Langstrømpe-indstilling, hvor hun som udgangspunkt tænker, at hun er god til ALT – også selvom hun aldrig har prøvet det før. Hun synes, hun er smuk og sej, og jeg giver hende helt ret. Jeg håber af hele mit hjerte, at jeg formår at give hende al den selvtillid og selvværd med i hendes opvækst, hun kunne få brug for, at hun altid vil vide, at hun er 100% god nok – også selvom hun f.eks. ikke ligner, hvad der nu vil være idealet om 10 års tid.

Jeg bliver ofte spurgt, om jeg ville lade min datter blive fotomodel, skulle hun vokse op og være fotogen og høj, ligesom jeg selv var (tilbage i 1940’erne cirka). Og på den ene side så – ja! – jeg under hende da bestemt at få lov til at se lige så meget af verden, som jeg har. Under hende at møde lige så mange fantastiske og kreative mennesker, som jeg gjorde gennem mine 11 år som model. Men omvendt – hvis der er en branche, hvor hun vil blive bevist om hendes såkaldte fejl, så er det som model. Er dine ankler slanke nok, hofterne smalle nok, knæene for fede, fingrene tilpas lange, næsen lige nok – whatever! – Ting, du kan leve et helt lykkeligt liv uden nødvendigvis at vide, hvis du ikke blev gjort opmærksom på det qua dit arbejde. Fordi selvom du bliver rost som model, og får at vide, hvor smuk eller cool du er, så får du også at vide alle de ting, der ikke er perfekte – i andres optik.
Jeg har heldigvis lært at leve med alle mine ufuldkommenheder. Og tro mig – der er mange. Men der er da også masser ting, der kører ganske ok for mig. Så jeg har lært at være fløjtende ligeglad med mine såkaldte ’fejl’. Men min datter skal ikke kende til dem, og derfor tænker jeg meget over at fortælle hende, hvor sej jeg er. Når hun komplimenter mig, siger jeg tak uden forbehold, og uden at tilføje noget ’men’, og returnerer med glæde oprigtigt komplimentet. Gad vide, hvor hun har sin Pippi-tro fra?

Og så var der lige den anden ting, jeg bed mærke i i går på seminaret. Naturligvis relateret, men det var en opfordring fra magasinet ’Vi Unge’. Vi skal huske at fortælle vores veninder (og mødre, tilføjer jeg lige), hvor fantastiske de er. Fortælle dem uforbeholdent om de ting, vi elsker ved dem. Hvorfor de beriger vores liv, og hvorfor vi elsker dem. Det varmer, og lander alt for tit på et meget tørt sted.
Og selvom jeg her jo normalt vil tippe om en fantastisk mascara, jeg har prøvet, eller om en creme der virkelig leverer, så er faktum jo bare det, at skønhed ikke ligger på bunden af krukken. Vær den bedste version af dig selv, giv komplimenter (også til dig selv). Værd sød ved dig selv. Og husk livet og verden er bare et mere fantastisk sted at leve i, når der er andre værdier end størrelsen på læberne eller brysterne. Men husk også på værdien af den følelse du får, når du har forkælet dig selv med en dejlig creme. For den fortjener du jo også.

#Åhjegkunnebliveved…….