
Jeg er unægtelig til fals for luksusprodukter. Jeg er vild med kvalitet, og vil for eksempel hellere købe en lækker cashmere trøje om året end et stykke tøj hver måned, som hurtigt går i stykker.
Og fordi penge endnu ikke vokser på træerne, så er det jo også skønt at finde kvalitetsprodukter til en billig penge. Og det har jeg altså.
Jeg har tre must-have kvalitetsprodukter fra apoteket, som jeg gang på gang vender tilbage til. De er simpelthen fantastiske – og her er de:
A-Dermas rensevand ’Eau micellaire démaquillante et hydrante’ er til sensitive hud, og selvom min hud ikke er så sensitive endda, er jeg virkelig glad for den. Den er mild men effektiv, og så dufter den dejligt.
VICHYs 48 hours Anti-perspirant. Det er den mest effektive deo, jeg nogensinde har brugt. Nu er jeg muligvis ikke den vildeste ’sved-berg’, men hvis jeg vil vælge effektivitet fremfor naturlige deo-produkter, så er der intet der slår denne i min mening. (Og som en bonus efterlader den ikke hvide mærker på tøjet)
AVÉNEs Cold Cream lip butter, er bare så dejlig fed og nærende. Notér tilmed, at den overhovedet ikke er klistret, men bare en intensiv nærende læbebalm. (uundværlig i dette kolde vejr!!)
04.02.2018