
Min hud har fået en kæmpe stor krammer! Jeg tog mig lidt mig-tid i går, alt imens ungerne hørte ’Den ternede ninja’ på Storytel = Ro på børnene giver tid til lidt selvforkælelse.
Jeg tog mig et langt bad, og så smurte jeg ansigtet (Det jo går helt ned på décollété, husker du nok) – to gange – ind i Clarins SOS Comfort Nourishing Balm Mask. To gange, fordi det første lag åd min hud grådigt, som havde den aldrig set skyggen af en creme før. (Drama queen!) og anden gang for lige at fuldstændig mætte den.
Den er rig og nærende med bl.a. vild mangosmør og dufter vidunderligt. På 10 minutter (måske 15 fordi tiden løb fra mig) fik jeg vitterligt en blød og gennemfugtet hud. Jeg fjernede det resterende med en vatroundel tilført lidt let lotion, så huden ikke bliver strippet af vand. Tværtimod føles huden smidig, og den havde en rigtig flot glød.
Vi ses igen i aften, min ven.