
Selvom jeg virkelig har forståelse for diverse produkters forskellige formål, og uden tvivl er helt med på, hvorfor jeg skal bruge alt fra serum til booster til creme, SPF osv. Så synes jeg helt ærligt nogle gange, det kammer lidt over med lag. At de i Asien bruger 12-14 lag eller mere, er vanvittigt. (Bevares de har utrolig smuk hud, så helt vanvittigt er det måske ikke ligefrem) Men bare fordi jeg slet ikke kan se, hvor jeg skulle finde tiden til 14 lag produkter….. og på årlig basis ville det vel koste det samme som en ferie.
Det er bare en af grundene til, at jeg slet ikke kan få armene ned over Cliniques nye produkt BIY – som står for ‘Blend It Yourself’ – Blend It Yourself pigment drops – fordi du ligesom kan eliminere minimum ét af hudplejetrinene. Det er nemlig en stærk koncentreret pigment, som du kan putte et par dråber i din ynglings creme, og lave din egen foundation – OG få de hudplejefordele, som din foretrukne ansigtscreme nu engang giver dig. På den måde kan du ikke alene selv bestemme, hvor meget dækkeevne din creme/foundation skal have – som i, skal den blot være let dækkende BB creme-agtig, eller vil du gerne have fuld dækket hud, nøjagtig som du foretrækker det? Og hvis du så også er så snusfornuftig at bruge en dagcreme med Spf, så har vi jo pludselig et 3-i-1 skræddersyet produkt. Det er altså virkelig toppen.
Jeg prøvede mig lidt frem, og blandende BIY i en flydende highlighter/primer og resultatet var virkelig en strålende glød. Det gav dog mere en ensartet glød fremfor decideret dækning, men et vildt godt trick til sommer, hvor man bare ikke har brug for lige så meget på huden… Det håber jeg, jeg kan huske til den tid. 🙂
I Danmark kommer den i 4 farver, som burde kunne dække flertallet (men selvfølgelig ikke alle), og bare for at runde denne frække nyhed godt af, så har jeg fået lov til at udlodde 5 stks, hvilket jeg jo synes, er super cool.
Så – kig nedenfor og skriv i kommentarfeltet, hvilken farve du godt kunne tænke dig, og så udtrækker jeg 5 heldige vindere fredag d. 17 marts.
PS: Hvis du godt kunne tænke dig at få beauty nyheder og konkurrencer direkte i din mailboks, så skriv dig endelig på min ‘Hold dig opdateret’ liste ude til højre eller længere nede. Juhuuu & rigtig god dag!
TILLYKKE til vinderne. De har fået direkte besked. 🙂
10.03.2017