
Der er lige kommet en ny duft fra Marc Jacobs, der er noget så overdådig. Det er ikke kun flakonen, der er inspireret af den ikoniske Marc Jacobs ’Stam Bag’, men også selv duften kræver opmærksomhed.
‘Divine Decadence’ er en blomsterduft, der starter med en antydning af champagne, appelsinblomst og bergamotte. Derefter følger hjertet af duften, der består af hvide blomster som Gardenia og irisblomst. Og den duft der i virkeligheden nok sidder længst hos dig, er bunden af duftpyramiden med vanilje.
Det er en dejlig duft – særligt hvis du er til en lidt sød blomsterduft, dog uden at den bliver for ung og larmende. Faktisk er den er ret skøn. Og så er den jo så fin, og har skabt megen glæde her på ELLE redaktionen. Man kan jo ikke få for mange parfumer vel?!