
Det vil være svært at finde en makeupartist, model eller kendis, der ikke anbefaler dette mere end 60 år gamle franske produkt. Det har sig noget af en kultstatus, og det er selvfølgelig ikke uden grund. Det er ikke fordi formularen i sig selv er synderlig kompliceret, men sagen er den, at den fungerer.
Jeg tror faktisk ikke, jeg har været på en fotoskydning i de 25 år, jeg har arbejdet i modebranchen, hvor ’Lait-Crème Concentré’ fra Embryolisse ikke også har været til stede.
Og hvorfor er det så alle sværger til den?
Den indeholder rigtig meget fugt uden, at den fedter, og efterlader derfor huden med det ubetinget bedste underlag til makeup. Nærmest som en primer. Den er super god at blande i din foundation eller concealer (på hånderyggen – ikke i selve produktet) hvilket er et godt trick til at opnå en gennemfugtet og ensartet hud med en smuk glød .
Den kan også bruges til at rense makeup af med ved, at du masserer den ind i huden, og fjerner det med vatrondeller. Derudover indeholder den bl.a. Aloe Vera og Shea Smør og så er den parabenefri.
Alt i alt…virkelig et vidunderligt og økonomisk tilgængeligt produkt. Mais oui, mon cheri 🙂
#hamstrværdi
22.02.17