
Jeg synes, vi skal starte 2017 på en fabelagtig måde. Vi skal vilje 2017 til at blive et smukt og fantastisk år.
Og hvorfor ikke nyde året med den fineste hud muligt? Jeg vil i hvert fald gerne fortælle om et fuldstændig genialt produkt, der oprigtig talt virker.
Det er en 30 dages kur fra det islandske hudplejemærke BioEffect, der går ind og optimerer fornyelsesprocessen af hudcellerne, samtidig med at produktionen af kollagen og elastin øges. Kort fortalt, får man synligt pænere hud. Hvis du er flittig, og bruger 3-4 dråber morgen og aften over 30 dage, så vil du kunne se resultater. Det er virkelig et unikt produkt, som man tilmed også gerne må bruge på øjenlågene.
Jeg kunne godt begynde at nørde lidt i ingredienserne om, hvordan de islandske forskere har formået at kopiere DNA-koden for det menneskelige EGF til bygplanter. Om hvordan netop EGF er nøglen, men i bund og grund tror jeg mest af alt, I gerne vil vide, hvad vi får ud af det. Og det er kort fortalt dette:
Fremmer ansigtets konturer og ensarter hudtonen
Øger elasticitet og smidighed
Optimerer glød og flot udstråling
Reducerer af fine linjer og rynker
Den franske trendsettende og über-coole butik Colette fører efter flere år stadig BioEffect, hvilket er højest usædvanligt, da de ofte kun tager produkter ind et par måneder af gangen, og skifter dem derefter ud med andre nye spændende produkter. Men ikke BioEffect, hvilket virkelig er et blåstempling af format.
Jeg er lige startet på et nyt kurforløb, og spekulerede på om én af jer kunne tænke jer det samme? I så fald kan I pippe op i kommentarfeltet nedenfor, og så trækker jeg lod d. 7. januar om det sæt, jeg har fået lov til at udlodde. (Altså ikke det jeg selv lige har taget hul på, vel?!) Det har en værdi af 1850 kr. for de tre små 5 ml flakoner, og er virkelig en god gang selvforkælelse. Du fortjener det med garanti!
(Tillykke til Christina. Du er mega heldig 😉 – Christina har fået direkte besked)
01.01.2017