
Hvis jeg siger skønhed kommer indefra, knækker du måske sammen af kedsomhed. Det er lidt på linje med ’En fremmed er blot en ven, du ikke har mødt endnu’ eller ’Frugt er naturens slik’. Jeg dør selv lidt langsomt. Fordi, selvom vi meget hurtigt kan blive enige om, at de smukkeste mennesker er dem med god karma, masser af empati og fyldt med selvindsigt, så er der jo bare noget, der er fysisk skønhed uanset, hvordan du vender, og drejer det.
Symmetriske ansigtstræk, fyldige læber, voluminøst hår, fejlfri hud osv. udgør formlen på, hvad vi i hvert fald steriotypisk og oftest, betragter som smukt og skønt.
Der er selvfølgelig kirurgiske genveje for de individer, der ikke er genetisk lige så heldigt disponeret som andre, hvilket jeg ikke er modstander af, men som jeg dog til enhver tid vil anbefale, som den sidste løsning. Jeg er ikke kæmpe fan, men det er en helt anden historie.
Men der er noget, som jeg er tilhænger af, som klart kan gøre en forskel, når det kommer til forskønnelse af hud, hår og negle. Det er kosttilskud. Danske Imedeen er verdenskendt for deres kosttilskud, hvor man f.eks. forholdsvis målrettet kan gå ind og påvirke collagenen i huden, styrke neglene og håret. Vita Viva laver også en ’3 in 1 Beauty Booster’, der er en potent ven, hvis du gerne vil hjælpe dig selv til en forskel på den front. Og det virker. Helt ærligt! Den er proppet med A-B-C & E vitaminer, Zinc, selen og Biotin mm.
Det kræver naturligvis lidt tålmodighed, fordi det virker ikke natten over. Der går altså realistisk set nok en god måned, før du kan begynde sådan rigtigt at se en forskel. Men det er i hvert fald min erfaring, at så kommer det også. Langsomt begyndte mine forholdsvise skrøbelige negle bl.a. at blive stærkere, som er det første sted, jeg kunne se en forskel.
Det ændrer selvfølgelig ikke noget, hvis du er vildt ked af din næse eller den dybe fure mellem øjenbrynene, og er det noget, der påvirker din hverdag, skal du måske også overveje at gøre noget mere ved det, men som udgangspunkt er min indstilling nok bare, at jeg klart bliver mere draget af en kvinde, der er velplejet og hviler i sig selv, end den usikkerhed jeg oftest synes man emmer af, når man tyer til kirugiske indgreb eller for meget botox/fillers mm. Men det er også bare min personlige mening, og alle er frie til at gøre, hvad de har lyst til. Heldigvis.
Jeg fortsætter som hidtil med mine småfejl, men med depoterne fyldt godt op og min ydre og inde skønhed i nogenlunde balance.
27.02.17