
Jeg fik en forespørgsel forleden dag. Om jeg ikke kunne anbefale en god holdbar (og gerne vandfast) økologisk kôhl.
Jeg er ked af at sige det, men det er desværre et oxymoron.
Du kan få fingrene i gode økologiske kôhls, og du kan få fingrene i gode vandfaste kôhls. I følge producenterne bag danske og økologiske Kjær Weis, så er det nemlig ikke muligt at lave vandfast makeup uden brug af syntetiske ingredienser. Og hvis målet, som Kjær Weis, er at være 100% økologisk, så er det jo simpelthen ikke en mulighed.
Så lad mig lige anbefale 5 kôhls, der alle er fantastiske gode ‘venner’ og nogle med ekstra benefits. 🙂
Macs Smolder. Nærmest alle professionelle makeupartisters første valg, når vi taler sort kôhl.
Estee Lauders Double Wear Stay-in-place er en af mine favoritter, når skidtet skal blive siddende!
Smashbox ‘Always On Gel Eye Liner’ gliver utrolig nemt på, høj pigmentering og vandfast.
Kjær Weis’ ‘Black Eye Pencil’ er intens sort, glider nemt på og er økologisk. Rigtig god kvalitet.
Et sikkert valg er altid Tromborg. ‘Eyeliner Deluxe No. 1 Black’ Holder godt og er super pigmenteret.
Et lille ps trick: Du kan gøre de fleste kôhls ret ‘smudgeproof’ ved at forsigtigt trykke en intens sort øjenskygge ovenpå lineren. ‘Fedet’ i kôhlen vil suge øjenskyggen til sig og derved sidde virkelig godt fast!
04.11.2017