
Foto: Sune Czajkowski/ELLE og AP
Jeg er draget af røde læber. Også søndag formiddag i SuperBrugsen bliver jeg nødt til at komplimentere hende kvinden med de røde læber, som jeg tilfældigvis går forbi.
Jeg synes, det er elegant, sexet, og der er noget styrke over et par smukke røde læber.
Og egentlig ville jeg bare lige pippe op med et tip her. Jeg har nemlig prøvet – og brugt – denne læbestift fra &Other Stories – og den er helt utrolig smuk! Den er semi mat, men på ingen måde tør. Faktisk er den ret cremet og holder virkelig godt. Og den koster 125 kr. hvilket ikke er meget for denne læbestift. Jeg er imponeret og til stadighed fan af røde læber. Også de billige af slagsen. 🙂