
Hører du til dem, hvis hår bliver ret smadret over sommeren pga. solen og pool, havvand etc. (potentielle fordele ved at holde sommerferie i Danmark, siger hun en smule bittert, da hun selv skulle holde ferie i DK) så er det altså lidt hjælp at hente – altså ud over en øm badehætte anno 1954.
Bl.a. laver svenske Sacha Juan en creme, du kan have i håret, der beskytter det imod solens stråler. Og det kan faktisk godt betale sig at minimere risikoen for at skulle klippe 20 cencimeter af til september.
Ej, et sjovt faktum. En svensk undersøgelse viser, at vi kvinder har flest hår på hovedet i juli måned (umiddelbart en lidt trist tanke for mig, der virkelig ikke har meget… men hey) og så omkring til oktober begynder vi at fælde. Lidt ligesom træerne. Mindre sjovt faktum.
Men så laver de også en creme til håret efter du har været i solen. Den tilfører håret en masse fugt, hvilket bl.a. er det, der er med til at smadre håret. Altså dehydreringen.
Og så er der jo hovedbunden…. Åh, jeg kan huske, da jeg blev forbrændt i min hårskildning, da jeg var i mine tyvere og i Thailand. Av, det gjorde altså ondt. Og til mændene uden den store hårpragt: Få fingrene i noget spf til hovedbunden. Matas laver en ganske udmærket en af slagsen.
PS: De to steder vi oftest glemmer at putte solcreme på, er vores øjenlåg og øreflipper. Det er selvfølgelig virkelig heller ikke rart at få solcreme i øjnene, men prøv alligevel om de ikke kan få lidt beskyttelse. (altså øjenlågene og øreflipperne – ikke øjenæblerne!)
20.07.2017