
Det er jo fedt, når man selv bestemmer. Derfor har jeg også bestemt at bruge lidt spalteplads på en gammel men opdateret nyhed.
Det er faktisk blandt verdens bedst sælgende makeupprodukter, men som jeg faktisk ikke kendte så godt. Jeg er mest til flydende foundations for tiden, men sådan har det faktisk ikke altid været. Men jeg er ret pjattet med den fugt, jeg kan få tilført via de flydende versioner, da min hud ofte er lidt tør.
Men lige for tiden er den ’normal’. Intet der synderligt skal dækkes eller matteres. Så da jeg i morges rakte ud efter en ’True Match Minerals’ foundation fra L’Oréal Paris, var jeg egentlig mere nysgerrig på, om jeg ville kunne lide den end noget andet. (luksusdyret i mig troede det muligvis ikke, men det bæst skal jeg ikke altid lytte til!)
Og jeg er virkelig blevet overrasket! Den udjævnede ligesom min hudtone uden egentlig at se dækkende ud. Jeg brugte meget lidt og kun de steder, hvor jeg ved, det ser pænere ud, når jeg lige dækker lidt (hvor jeg har tildens til at blive lidt rød). Den efterlader min hud med et meget naturligt look, men den kan tydeligvis godt bygges noget op. Selvom det er en gammel nyhed, så er indholdet dog blevet opdateret så pudderet er endnu mere fint og mineral sammensætningen mere optimal.
Har du tildens til at skinne, findes der også en mattifying powder, men der er ingen tvivl om, at ’True Match Minerals’ i sig selv også matterer noget. Men vil du opnå det der instagram-Kardashian perfekt matteret look, så kunne disse to nok være en god kombi.
Som noget nyt kan du nu også købe en børste til at anvende og eftersom der er et lille doseringssystem bygget ind i emballagen, så er det altså ret ’fool proof’ – og så er den tilmed foto-venlig. Eller pæn, om du vil.
Når min hud ingen bliver tør og skaber sig som en anden diva, så kan det godt være jeg ville ty til en mere cremet og flydende version, men jeg kan godt forstå at denne foundation (der i øvrigt indeholder spf og er uden parfume) er så vanvittig populær her i norden.
Så hermed er den ældgammel nyhed serveret som en (opdateret) nyhed – fordi det var den lidt for mig.
26.10.2017