
Jeg må indrømme, at det er virkelig en luksuriøs fornemmelse at række ud efter Oribes Signature shampoo i badet. Det er der så flere grunde til. Den dufter berusende vidunderligt! Den renser virkelig håret rent, og håret forbliver forholdsvis blødt og med et flot shine. 4 grunde altså.
Min frisør Katrina Bagger siger altid, at man skal vaske håret to gange. Første gang for at gøre håret rent, fjerne alle stylingprodukter, sved og forurening, og anden gang for at tilføre håret alle de plejende ingredienser, der er i produktet til håret og hovedbunden. Det giver jo meget god mening.
Med Oribes Signature shampoo ville det bestemt heller ikke være en pinsel. Tværtimod – den har nemlig vundet prisen, som den bedste shampoo lanceret i 2016 til Elles Internationale Beauty Awards sidste år. Voteret iblandt 46 ELLE skønhedsredaktører verden over (som man må formode alle har hår) 🙂
Spøg til side – den er en fantastisk pris at vinde på et utroligt konkurrenceprægede marked. Selvfølgelig er der hundredevis af andre shampoo’er, men få så luksuriøse som denne.
Fik jeg nævnt at flasken er mega pæn? Jamen, det er den altså. 5 grunde så.
(Nærmeste forhandler: oribe@gnproducts.dk eller 60809280.)
03.03.17